Jeg er højreorienteret, men som astrolog må jeg forholde mig til de astrologiske data.

En politiker, der holder i årtier, bliver til mere end en person. Han bliver en figur, der bor i hovedet hos millioner, som aldrig har set ham på tæt hold, og den figur har en gammel form, som menneskeheden har fortalt i tusinder af år — i myter, i bøn, i tv-serier. Jung kaldte disse former arketyper: billeder, der findes i alle, før noget biografisk overhovedet opstår, og som tændes, når en person træder frem for at give dem krop.

Lula og Bolsonaro er to af disse tilfælde. Hver af dem har tændt et forskelligt billede i Brasilien, og det er derfor, valgene mellem de to sider ligner et familieopgør så meget: de er, til dels, en strid mellem to idéer om en far.

I denne tekst ser jeg på de to figurer med horoskoperne i hånden. Til Lula bruger jeg horoskopet fra 27. oktober 1945, kl. 6.10, i Caetés. Til navnet Bolsonaro, som i dag har Flávio som kandidat, bruger jeg Flávios horoskop, fra 30. april 1981, i Resende, uden kendt klokketid. Og jeg bruger Brasiliens horoskop, fra 7. september 1822, kl. 16.30, ved Ipiranga. Den fulde analyse af valget, med alle data, findes i teksten Hvem vinder valget 2026.

En arketype er en billedform, som alle mennesker bærer på, før de lærer noget som helst: moren, faren, helten, den gamle vise, forræderen, frelseren. Ingen lærer et barn at være bange for ulven i historien eller at stole på den hvidhårede farfar. Figurerne er der allerede, i bunden af psyken, klar til at blive fyldt ud af den, der viser sig for os med den rette form.

Jung kaldte denne fælles bund det kollektive ubevidste. Det er den del af sindet, der ikke kun er din egen; den tilhører alle, den er arvet, og den virker uden at spørge fornuften om lov. Når en arketype tændes, bringer den en følelsesladning med sig, som intet argument kan nå. Personen oplever det ikke som et valg; hun oplever det som en genkendelse.

Det er derfor, arketypen styrer stemmeafgivelsen, selv når den ikke stemmer med fakta. Fakta taler til fornuften, og fornuften vejer, sammenligner, er på vagt. Arketypen taler til det ubevidste, og det ubevidste læser ikke regnskaber, tjekker ikke biografier og skifter ikke mening på grund af en graf. Den svarer på billeder, på dufte fra barndommen, på en sætning, der lyder som stemmen fra en i familien. En kampagne kan tabe i taldebatten og vinde på billedet, og det er billedet, der når stemmeurnen først.

I Brasilien er den tungeste arketype den om slid. Det er figuren af faren eller farfaren, der forlader hjemmet, før solen står op, tager to busser, har madkassen med, kommer hjem udtrættet om aftenen og sætter mad på bordet. Næsten hver brasiliansk familie har denne person i erindringen, og det er ham, der kommer frem i tankerne, når ordet "kamp" bliver sagt.

Brasiliens fødselshoroskop forklarer, hvorfor dette billede er så stærkt der. Landets Solen står i Jomfruen, tegnet for arbejde, tjeneste, daglig slid og nytte. Et land med Solen i Jomfruen genkender sig selv i den, der arbejder med hænderne, og måler et menneskes værdi på den sved, det har brugt.

Og her bor en knude i den brasilianske politiske kultur: de fleste ser ikke iværksætteren og erhvervsmanden som en, der kæmper, men som en, der udnytter. Arketypen om slid er i Brasilien endt på medarbejderens side. Chefen — selv den lille, selv den, der åbnede bageriet med fratrædelsesgodtgørelsen og arbejder fjorten timer om dagen — falder på den anden side af billedet: han er ejeren, og ejeren er den, der sidder på andres sved.

Brasiliens fødselshoroskop viser denne mistro. Pluto står i hus 2 for landet, pengenes og ejendommens hus. Pluto er magtens planet, det skjultes og det dominerendes planet. I pengehuset gør det, at landet opfatter rigdom som en form for magt over andre, og den, der har penge, bliver set som en, der på en måde står over andre. Saturn, tyngdens og grænsens planet, står i Tyren, ejendommens tegn. Besiddelse er i det brasilianske ubevidste ladet med skyld og mistanke.

Den, der driver virksomhed i Brasilien, kæmper to gange: mod markedet og mod billedet. Og den anden kamp ser ingen, fordi arketypen om slid ikke har plads til den.

Lula er figuren som far, som den utopi Brasilien ønsker sig, som arbejder og som smerte. Og hver af disse fire ting har sin adresse i hans horoskop.

Faren, der fodrer. Det stærkeste kendetegn i Lulas horoskop er Månen i Krebsen klistret til Mars og Saturn. Krebsen er hjemmets, bordets, familiens og madens tegn. Månen der er mindet om moren og hungeren; Mars forvandler dette minde til kamp; Saturn forvandler kampen til pligt. Det er billedet af den, der kom fra det indre land på et åbent lastbillad og gjorde sin egen hunger til et banner. Faren, dette horoskop tegner, er den forsørgende far, den, der sikrer tallerkenen. For den, der stadig lever med frygten for ikke at have noget at spise, findes der intet stærkere billede.

Utopien. Lulas Neptun danner et eksakt trigon til Brasiliens Måne, med to tiendedele grads afstand. Neptun er drømmens, troens og løftets planet om en bedre verden; Brasiliens Måne er folket. Det er kontakten, der får folket til at projicere en drøm på Lula, og det forklarer, hvorfor forholdet til ham har noget af en hengivenhed. Neptun er også desillusionens planet, og derfor bliver skuffelsen lige så stor, når denne drøm svigter.

Arbejderen. Når Lulas planeter sættes ind i Brasiliens horoskophuse, falder hans Måne, Mars og Saturn ved hus 6, arbejdernes, tjenestens og den daglige anstrengelses hus. Manden, der kom fra fagbevægelsen, indtager, i landets horoskop, pladsen hos den, der arbejder.

Smerten. Lulas Sol står i Skorpionen, tegnet for den, der taber og kommer tilbage, der kender døden og genopstandelsen. Hans liv har fortalt denne historie offentligt mere end én gang. Og hans Sol falder præcis på Brasiliens Mars, med en tiendedel grads afstand: han tænder landets kampkraft, for og imod ham.

Sæt de fire ting sammen, og man forstår identifikationen med den fattige masse. Den, der stadig kæmper for det basale, for boligen, for maden, for arbejdet, ser på Lula og ser en, der har været igennem det samme. I Jungs psykologi er arketypen om den sårede healer dén, der healer, fordi han selv er blevet såret. Det er Lulas autoritet over for de fattigste: han taler ikke ned til nogen.

Lula forbinder sig med masserne ved at tale om en virkelighed, de kender godt: madfadet, kampen, besværet med at få enderne til at mødes. Han taler om de sorte bønner, om oksekødet, om arbejderen, der står tidligt op. Selv om det ikke længere har været hans egen virkelighed i mange år, mellem jetrejser og millionmiddage.

Set fra fakta ville det være en modsigelse. Set fra arketypen gør det ingen forskel. Det ubevidste holder ikke fast i dagens Lula; det holder fast i drengen, der kom til São Paulo på en lastbilflade, og metalarbejderen, der mistede en finger i pressen. Arketypen fastfrøs i smertens øjeblik, og det er med den, vælgeren taler.

I horoskopet er det Lulas Neptun i trigon til Brasiliens Månen, og hans Venus ligeledes i trigon til Brasiliens Månen. Neptun er billedet, der lægger sig over det virkelige; Venus er følelsen. Begge rører landets Månen, som er folkets hjerte. Lula taler til hjertet i det brasilianske fødselshoroskop, og hjertet spørger ikke om kontoudtog.

Hver arketype har en skygge, og den, der hører til den forsørgende far, er kendt i enhver familie. Faren, der giver alt, kan forhindre barnet i at vokse op. Det fyldte bord, der beskytter, fanger også, når barnet lærer, at tallerkenen kommer fra faren og ikke fra eget arbejde.

I horoskopet ligger denne skygge i Saturn i Krebsen, som er stedet, hvor Saturn har det dårligt: reglen og grænsen inde i følelsens hus, pligten blandet sammen med kærligheden. Og den ligger i Neptun: drømmen, der, hvis den ikke bliver til fast grund, bliver til afhængighed. Det er her, Lulas figur taber den, der er kommet et skridt op.

Navnet Bolsonaro bliver stadig set som den elitære soldat og den rige familie. Den arketype, han tænder, er krigerens og vogterens: kaptajnen, der sætter orden i huset, den strenge far, der sætter grænsen.

Ordenen. Flávios Sol falder præcis på Brasiliens Saturn, på to tiendedele grad. Saturn er autoriteten, loven, hierarkiet, et lands tyngde. Det er spejlbilledet af Lulas kontakt: hvor Lula tænder Brasiliens Mars, kampen, tænder Flávio Brasiliens Saturn, ordenen. De to mest eksakte kontakter i dette valg viser hver side, der legemliggør en halvdel af landet.

Soldaten. Flávios Mars danner eksakt opposition til Brasiliens Mars. Det er den direkte konfrontation, krigeren over for landets kampkraft. I det offentlige billede er det uniformen, honnøren, talen fra den, der behandler politik som en slagmark.

Den rige familie. Flávio har fire personlige planeter i Tyren: Solen, Merkur, Venus og Mars. Tyren er ejendommens, formuens tegn, det, der samles og bevares. Og hans Jupiter og Saturn falder i Brasiliens hus 8, arvens hus. I den mest direkte læsning er han arvtager til et politisk navn. Derfra kommer billedet af den rige familie, og med det afstanden til den fattige masse: for den, der stadig kæmper for tallerkenen, ser fire planeter i Tyren ud som en, der aldrig har skullet kæmpe for den.

Broen, der findes. Der er en følelsesmæssig forbindelse til folket i Flávios fødselshoroskop, og den bliver ikke lagt mærke til. Hans Måne står i Fiskene og falder i Brasiliens hus 1, som er folkets og den nationale identitets hus. Fiskene er troens og medfølelsens tegn. Det er siden, der taler til det religiøse Brasilien, det, der ber, og som ikke viser sig i billedet af soldaten.

Bolsonaros tale er bygget af BNP, data, inflation, udenrigspolitik, samarbejde med andre lande. Det er en tale i Tyrens og Saturns toneleje: konkret, økonomisk, fra en, der tænker nationen som en ejendom, der skal forvaltes. Og den har ringe fornemmelse for det, der rører hjertet i det brasilianske fødselshoroskop: bordet, familien, angsten for at mangle noget.

Horoskopet viser det tydeligt. Flávios Merkur og Venus danner trigon til Brasiliens Solen, som er landets identitet og fornuft: hans tale giver mening for den, der tænker. Men ingen af hans personlige planeter rører Brasiliens Månen, som er folket og dets følelse. Den eneste af Flávios planeter, der når landets Månen, er Saturn, i trigon: han når Brasiliens hjerte gennem grænsen og ordenen, ikke gennem følelsen.

For den, der stadig kæmper for madfadet, er det at tale om BNP at tale et andet sprog. Tallet kan være rigtigt, og det bevæger alligevel ingen, der endnu ikke ved, hvad de skal leve af i morgen.

Vogterens skygge er elitisme: at behandle den, der står nedenunder, som uorden, der skal holdes nede, og ikke som mennesker, der skal hæves op. Det er soldaten, der beskytter boligkompleksets port og glemmer gaden. I horoskopet ligger den i Flávios Uranus over Brasiliens Medium Coeli, som er billedet af bruddet på regeringens plads, og i Mars' opposition til Mars: kraft mod kraft, uden forsoning.

Mellem disse to arketyper findes en person, som brasiliansk politik var længe om at se: borgeren, der har arbejdet sig forbi livets mest grundlæggende bekymringer. Han har allerede et hjem, allerede mad på bordet, betaler allerede månedens regninger. Og det var netop fordi han kom ud af trængslen, at han begyndte at se systemet fra et andet sted.

Fra toppen af det første trin ser han det, man ikke ser nedenfra: et system, der synes skabt til at holde folk i det laveste lag. Skatten, der vejer tungere på den, der lige er kommet op, bureaukratiet, der bremser den, der vil starte noget, ydelsen, der forsvinder den dag, personen får det bedre. For ham er den forsørgende far ophørt med at være beskyttelse og blevet et loft.

Det er derfor, denne borger ønsker en præsident, der repræsenterer mere orden. Hans ønske er klare regler, sikkerhed, forudsigelighed, fast grund at fortsætte med at stige på. I astrologisk sprog er han gået fra Månen til Saturn. Månen er nødvendigheden, favnen, tallerkenen. Saturn er erobringen gennem anstrengelse, stigen, ansvaret hos den, der vil være herre over sit eget liv.

Bolsonaros vælgere er allerede kommet forbi disse lag. De bliver ikke længere bevæget af de grundlæggende emner, fordi de ikke længere er emnerne ved deres eget bord. Talen om madfadet, der bevæger den, der stadig kæmper for det, lyder for denne vælger som noget fra en anden tid, og nogle gange som det løfte, der holdt ham nede. Han vil have en anden form for orden og en anden form for repræsentation: en, der taler om skat, om sikkerhed, om frihed til at arbejde og om regler, der gælder for alle.

Det er her, Bolsonaros arketype møder sin mest trofaste vælger. For den, der stadig er ved Månen, virker soldaten fjern. For den, der allerede er nået til Saturn, er han den eneste, der taler om orden.

Brasiliens horoskop har Solen i Jomfruen i hus 7, den andens hus. Det er et land, der finder sig selv i partnerskaber og måler sig selv på det velgjorte arbejde. Og det har Månen i Tvillingerne ved siden af Jupiter, i Imum Coeli: et talende folk, der skifter mening, der udvider sig gennem samtale.

Lula virker på Brasilien gennem Månen og Mars. Han mobiliserer følelsen, mindet om hungeren, forventningen hos den, der endnu ikke er nået frem, og tænder landets kampkraft. Når han regerer, føler Brasilien sig passet på, og også mere splittet mellem den, der føler sig passet på, og den, der føler, at vægten ligger på dennes skuldre.

Bolsonaro virker på Brasilien gennem Saturn og Uranus. Han mobiliserer ønsket om orden og grænser, og bringer bruddet ind på regeringens plads. Når hans navn er i centrum, føler Brasilien sig overvåget og beskyttet på samme tid, og mere splittet mellem den, der vil have orden, og den, der opfatter ordenen som en trussel.

De to er halvdele af samme land. Brasilien har faren, der fodrer, og faren, der sætter grænsen, og en familie har brug for begge. Striden handler om, hvilken af dem der skal komme først, og svaret skifter efter det trin, hver brasilianer står på. Den, der stadig kæmper for det basale, vil have faren, der fodrer. Den, der er kommet forbi den kamp, vil have faren, der sætter reglen.

Det, ingen af de to arketyper kan gøre alene, er det, en god far gør: forberede barnet til ikke længere at have brug for ham. Det stykke bliver hos hver af os.